Om

Hej Verden!

Jeg fik lyst til at bruge det igen, fordi det er så fangende og alligevel så barnligt at man kun kan grine.

Her får I min historie fra før til nu..

Jeg er en 18-årig knægt der har gennemgået en masse i mit liv. Jeg kommer fra en social status, hvor jeg aldrig er kommet “let” til noget i livet socialtmæssigt. Det der har været den hårdeste byrde at bære har været, at jeg aldrig har været den sjoveste, sødeste, kønneste, klogeste eller andre positive ting. Jeg har altid haft let ved at få venner, men det er også alt. Jeg havde ikke haft sex med en kvinde ædru før jeg stødte på The Game. Jeg har haft to kærester gennem hele mit liv, hvor den ene havde leget med mig siden day1 (typisk oneitis fra min side) og jeg opdagede det først 6mdr efter. Det skal siges, at jeg var håbløst forelsket i hende her. Den anden kæreste var mig utro med en af mine bedste venner, hvorefter jeg blev nødt til at droppe al kontakt med begge, selv efter adskellige samtaler med dem. Jeg havde, som I nok har regnet ud, ikke sex med disse to piger. Det er kun sket til one-night-stands, hvor jeg som typisk AFC har udfoldet mig i min brandert og sagt søde komplimenter til en alt for stiv tøs – og BAM så var det on. Men det gad jeg ikke mere. Jeg var træt af kun at score når jeg var stiv. Ikke fordi jeg savnede en at putte med eller noget – nej, jeg ville have piger skulle kunne se på mig, på gaden, og tænke “Daym, ham der har dét blik i øjnene”, hvilket så fører os til det tidspunkt jeg stødte på The Game. En af mine venner havde vist fået den af sin onkel, mener jeg, i fødselsdagsgave. Han havde læst den og tænkt: “Hey, fed nok historie” hvorefter han havde smidt den ind på hylden for at samle støv. Jeg læste mig igennem de første tre kapitler en dag hjemme hos ham, da han havde efterladt mig på hans lille kollegieværelse, og besluttede mig for at den her bog skulle jeg have fat i.

Jeg har kæmpet mig igennem gymnasiet, og er nu sidsteårs elev – og gud ske tak og lov for det, da jeg er så skoletræt, at jeg ikke ved hvad der foregår i hovedet på mig. Jeg har, i 3 år nu, drømt om at coache folk til bedre og sundere livsstile. Og dette har ikke før i August ‘07 handlet om The Game, nej – bare generalt indenfor coaching faget. Mit gennemsnit er heller ikke til at læse videre, men min personlige sejr ligger i at få jordens grimmeste hue på, der betyder så meget for det enkelte individ, hvis navn står i den. Nå, men tilbage til mit møde med The Game… Haha, det lyder helt dramatisk..

Jeg tog på strøget med nogle gode venner fra gymnasiet, da en skal ind i den der boghandel der hedder noget med Arthur – nå ligemeget. Her var i hvertfald to eksemplarer af “Spillet”, som den så fint hedder på dansk, og jeg besluttede mig for at købe den, dog efter en del overvejelser. Da jeg kom hen til hylden var det sidste eksemplar taget (en af mine venner havde taget det andet). Satans! Endelig havde jeg tænkt mig at investere mine sidste penge på en bog, også var den væk..

Nu skulle der gå 1-2uger før jeg tænkte på bogen igen – det nærmede sig nemlig min fødselsdag. Så den røg på toppen af ønskelisten, efterfulgt af en Jaguar E-type. Da endelig dagen kom, åbnede jeg forgæves pakke på pakke, men ingen bog stak frem. Det skal siges, at jeg stadig er meget glad for de andre gaver, men at der ingen bog var – det skuffede mig inderligt. Vent, sagde jeg lige, at jeg blev skuffet over IKKE at få en bog? Hmm. Så ved I hvilken person jeg er. Det er noget, som jeg normalt aldrig ville have ønsket mig, hvis ikke det var fordi jeg ville det her så meget. – Men ud af det blå tropper tre af mine venner fra gymnasiet frem (Ikke de samme som fra strøget-turen) og er i højt humør – vi skal jo i byen for fanden! De kommer hen til mig, som tre muskuterer, og holder en pakke hen foran min næse. Jeg smiler stort, størrere end nogensinde før – jeg kan se hvad pakken indeholder! Så uden at pakke gaven op for de her tre gutter et kæmpe kram, en øl i hånden og en plads at sidde på.

Jeg fik læst The Game på tre dage, og troede ikke på at det her kunne være skønlitteratur. Så jeg valgte at google de forskellige guruers navne, og der kom selvfølgelig en masse stuff op. Og jeg blev ved med at tro på, at mit liv var på sit vendepunkt – det her var point of no return. Det var nu, at jeg skulle ligge alle mine dårlige oplevelser bag mig og begynde på en frisk. Hvilket jeg gjorde. Jeg lavet mig en profil på TGO, jeg meldte mig til mystery’s, Neil Strauss’, David DeAngelo’s og Neil Natura’s nyhedsbreve. Senere er der selvfølgelig kommet Juggler, Tyler Durden og m.fl. materiale på. Og jeg vidste fra start af hvad det her ville kræve. Det ville kræve selvdiciplin, mod til at ændre sig og ikke mindst blod, sved og tårer. Men jeg var villig til at ofre det.

Så jeg gik ind til min far, fremlagte materialet for ham og fortalte ham, at det var det her jeg ville. Og der var intet som kunne eller ville stoppe mig – for det ville gøre mest ondt på dem selv. Han smilte og fortalte mig, at han ville støtte mig så længe jeg ikke havde tænkt mig at sælge stoffer og slå folk ihjel. Men hey, hvad skulle jeg også bruge det til nu jeg har The Game? Haha.. Spøg til side.. Men det er fedt, endelig at få sin fars godkendelse og accept, hvilket gjorde mig endnu mere hyped til at fuldføre det her.

Jeg begynder at læse alt det her materiale og egentlig ligge min skole lidt væk.. Gemme den lidt, for det her er jo langt mere interessant end 8 timer på skolebænken en grå og trist mandag. Så jeg læste og læste, og fandt først ud af omkring november – hey, måske man også skulle praktisere det her? Så jeg tog ud, og jeg havde vitterligt ingen anelse om hvordan man gjorde, selvom jeg havde læst og set så meget omkring det – min AA spillede en kæmpe rolle. Men da blev jeg reddet – jeg så en annoncering på TGO med noget kaldt et “Super Seminar” og jeg tænkte – det må jeg hellere til. Der lærer de mig det.. Så jeg disker op med pengene, og header nogle dage senere mod super seminaret. Jeg går med et sus i maven – jeg har aldrig prøvet det her før og hvilke typer er det der er? Jeg var super spændt over atmosfæren og det hele da jeg træder ind og hilser på nogle få der sidder i gangen og, som mig selv, er kommet tidligere end vi egentlig skulle.

Efter super seminaret har jeg en fantastisk følelse i kroppen der giver mig mod på mere.. Så jeg begynder at gå ud.

Jeg begynder at sætte mål, gå ud og møde folk og læse mere materiale. Stille og rolig begynder min udvikling at stige, og jeg får nogle få #-closes, men ingen k-closes.. Og jeg indser – det her skal boostes, for det er en kæmpe udvikling jeg skal igennem nu. Så jeg køber mig VIP til leveluplife og begynder inde på foraet…

Gud, det er blevet langt, så jeg korter resten af historien af ..

Efter noget tid, hvor jeg har været ude og sådan, begynder jeg at prioritere min skole, da jeg gerne vil slippe ud med huen og ikke have spildt 3 år på ja, ingenting! Men da jeg læser omkring diamantbootcampen og guldbootcampen på Neil’s blog bliver jeg solgt.. Jeg ser den tilhørende video, og den rør mig dybt, da Neil taler om diamanten som snakkede han til mig.. Personligt følte jeg, at han ligeså godt kunne have sagt: “Christian, brænder du for det her? Ønsker du at hjælpe mænd med de samme problemer som du har haft?” Etc. Så jeg bruger 1½ dag på at skrive mit brev til Neil omkring diamant bootcampen. Mit problem er bare, at jeg har betalt 5500,- for at komme på skiferie med min skole, og da jeg er fra en familie uden den store kapital, har jeg selv arbejdet hårdt for de her penge, hvilket gør at jeg ikke har råd til at rejse hjem om onsdagen.

Jeg tror der gik omkring 30min-1time før jeg får en mail fra Neil med nogle spørgsmål omkring min succes med piger før jeg begyndte på game.. Og efter dette går der max 30 min. før Bjarke skriver til mig på msn, spørger om mit nr og derefter ringer op. Jeg er blevet optaget!! .. Jeg fik en underlig, men god, følelse i min mave samt at jeg begyndte at ryste – det var ufatteligt. Det skulle så vise sig, at siden jeg ikke kunne komme til selve bootcampen med Neil, ville han og Bjarke prøve noget de havde snakket om – nemlig lade en starte hos Neil og en hos Bjarke og derefter bytte, for så derefter at se hvad der var godt ved de forskellige, og hvad der evt. havde været det mest effektive. Så jeg er Bjarkes ansvar og har endnu ikke haft noget med Neil at gøre i mit forløb. Men det glæder jeg mig til. Dog har jeg opbygget hvad jeg selv vil kalde et ret godt forhold til Bjarke og jeg er endt op med to f-closes

Din ven,

Shuffle (Christian )